Unge samtaler

Unge samtaler baseret på mindfulness og terapi.

Måske du er forældre til en ung og læser dette, eller måske du selv er ung. Dette er skrevet til jer begge.

Unge samtaler er til dig der går igennem en svær periode i dit liv. Det kan også være som et supplement (ikke en erstatning) til dig der er tilknyttet psykiatrien grundet lettere diagnoser, da det er min erfaring, at mindfulness terapi kan bidrage positivt til den hjælp, du ellers modtager.

Udtale fra mor til to piger:
“Begge mine piger har fået samtaler hos Berit i perioder hvor de har haft det svært af lidt forskellige årsager. Min ældste datter startede i psykiatrien, da vi opdagede, at hun skadede sig selv. I psykiatrien fik hun først diagnosen moderat depression, senere ADD og i en periode fik hun medicin – men der fulgte ikke umiddelbart nogen plan for at hjælpe hende med. Det var derfor jeg selv tog affære, fandt Berit og fik samtaler startet op. Vi fortsatte sideløbende med Berit også i psykiatrien, men den virkelige hjælp til at håndtere de svære følelser og finde sig selv kom fra Berit. Hvorvidt diagnoserne har været korrekte eller ej synes jeg er svært at vurdere. Jeg kan se at i dag er hun medicinfri og har været det de sidste ca 4 år. Hun går i 3.g på gymnasiet, hvor hun gør det rigtig godt.
Problemerne hos pigerne har bl.a. handlet om håndtering af en sorg efter tab, selvskade, at føle sig udenfor fællesskab i skolen, at have svære følelser i kroppen. Berit var god til at skabe en tillid mellem hende og pigerne, som gjorde det muligt at hjælpe dem. Fortsætter… Læs hele udtalelsen her.

Vi kan opleve, at fare vild i os selv og det kan der være mange grunde til. Eksempler kan være negative tanker og overbevisninger om os selv og hvad andre mener om os, ubearbejdede traumer og sorg vi evt ikke selv er bevidste om kan forstyrre den sunde udvikling. Følelserne kan blive voldsomme, og kroppen reagere på måder man ikke selv kan styre eller forstå. Vi finder måder, at berolige os og gøre os selv trygge på, der måske ikke er hensigtsmæssige. Tvangstanker, ocd, isolation etc er ofte et forsøg på, at gøre sig tryg. Eksempler på problemstillinger kunne være:

 

  • angst
  • manglende selvværd
  • tvangstanker
  • ocd
  • traumer
  • selvskade
  • manglende livsglæde
  • overfokusering på udseende, mad, træning
  • skoleværing
  • sorg
  • stress
  • etc.

Med mindfulness terapi / unge samtaler får den unge redskaber til, at finde vejen i sig selv igen. Lære at berolige sit nervesystem, egenomsorg og at blive venner med sin egen krop, følelser og behov. Lære at navigere i strømmen af tanker, følelser, kropssansninger og overbevisninger. Får modet til at opbygge kærlige relationer og komme ud i livet igen.

Når der arbejdes med unge mennesker under 18 år (nogle gange også over 18 år) vil forældrene være indraget i en eller anden form. Nogle gange giver det mening, at en eller begge forældre er med i starten eller undervejs. En del af vejen kan også være, at genetablere dialogen mellem den unge og forældrene. Det aftales individuelt ud fra hvad der føles trygt, og giver mening for den unge og for problemstillingen.